Kunst i Favrskov 2016
Den 3. - 4. september i Søften kultur- og idrætscenter
Det var Lions Club Hinnerup, der i samarbejde med Kunstudvalget for Favrskov Kommune, Kulturelt Samvirke Favrskov og Søften kultur- og idrætscenter, stod for afviklingen af den store kunstudstilling.
Der meldte sig 56 kunstnere fra nær og fjern, til at deltage i den store kunstudstilling i Søften kultur- og idrætscenter. DE skabte med deres værker en flot og spektakulær udstilling i det helt nye Søften kultur- og idrætscenter.
Det skal ses i forhold til de 33 kunstnere som arrangørerne, Lions Club Hinnerup, Kunstudvalget for Favrskov og Kulturelt Samvirke Favrskov sidste syntes var et fantastisk resultat.
De nye pragtfulde lokaliteter i det nu helt færdigtbyggede Søften kultur- og idrætscenter blev en fantastisk ramme om udstillingen.
Faciliteterne for både kunstnere og publikum var helt i top, med en flot indgang og lobby og den nye “Café Gesmack “ hvor værten Anja Helmar, havde travlt at servicere et stort publikum.
Iøvrigt er der også gratis internet for kunstnerne i hele centret
Godt 700 publikummer kom forbi Søften kultur- og idrætscenter de to dage udstillingen varede, og fik gode oplevelser med flot og spændende kunst.
Styregruppen kan kontaktes på favrskovkunstner@gmail.com og via hjemmesiden www.kunstifavrskov.dk
Se billeder og videoklip fra udstillingen herunder: