Velkommen til årets BESØG EN KUNSTNER, hvor nogle af Favrskov Kommunes kunstnere og kunsthåndværkere åbner deres værksteder for interessede besøgende.
Weekenden skydes igang med fernisering af vores fælles Salon-udstilling på Kollerup Gods, lørdag den 27. okt. kl. 10. Alle er velkomne til åbningen.
Se mere på Kunstguiden Favrskov’s facebookside.
Salon-udstillingen på Kollerup Gods holder åben hele weekenden kl. 11-17 og her kan man få sig et eksemplar af Kunstguiden og planlægge, hvilke kunstnere man vil ud og kigge nærmere på. Kunstguiden udleveres også på alle kommunens biblioteker. (Vi gør opmærksom på, at det for enkelte af Kunstguidens deltagere ikke var muligt at være med i BESØG EN KUNSTNER arrangementet – vær derfor opmærksom på at se efter, om der står BEK 2018 i den beigefarvede kolonne ud fra den kunstner, du gerne vil besøge).
Alle medvirkende kunstnere ser frem til at byde indenfor i weekenden den 27.-28. oktober – begge dage kl. 11-17.
Arbejdsgruppen BEK